Siden IT-boblen brast og World Trade Center blev angrebet i 2001, er guldpriserne nærmest udelukkende steget. I denne artikel kan du blive klogere på den foreløbige udvikling og dennes bevæggrunde, og få vores bedste vurdering af fremtidens guldpriser. Ud over at være nummer 79 i det periodiske system er guld et feteret ædelmetal, der benyttes til smykker og i mange forskellige moderne industrier. Det har været eftertragtet som betalingsmiddel og symbol på velstand nærmest så langt vi kan datere tiden tilbage, og det ser ikke ud til at den trend vender lige foreløbig. Guld er hvad investorer kalder ’sikker havn’, et begrænset grundstof med en konstant eller stigende efterspørgsel, som altid stiger når alt andet falder.
Hvordan bestemmes guldpriserne?
På præcis samme måde som eksempelvis aktier og obligationer, reguleres prisen på guld på børser over hele kloden. Det sker på de såkaldte råvarebørser, hvor specialiserede analytikere og traders køber og sælger olie, sukker, guld, sølv og meget andet. Prisen afgøres ud fra udbud og efterspørgsel, og en nærmest ubrydelig tendens er at prisen på limiterede råvarer som guld stiger, så længe de øvrige finansielle markeder er ustabile eller nedadgående. Det har de tilfældigvis været de seneste fem-seks år, og det har man kunnet aflæse direkte på kurven over guldprisen i den periode. Prisen på guld er mere end tredoblet på under ti år, og det er en mere eksplosiv udvikling end selv de mest kåde analytikere havde turdet håbe på. Derfor handles der også med guld i stor stil på portaler som QXL.dk og andre handelsportaler.
Hvad kan regulere guldpriserne?
En lang række udefrakommende faktorer kan få prisen på guld til at stige, stagnere eller falde. Herunder kan du blive lidt klogere på nogle af de typiske signaler og begivenheder, som får guldprisen til at ændre sig:
- Stigende efterspørgsel. På trods af at der dagligt graves mange hundrede kilo guld op fra undergrunden i forskellige verdensdele, er efterspørgslen efter guld til forskellige industrier så høj, at udbuddet ganske enkelt ikke kan følge med. Det er særligt i forbrugerelektronik og dental- og medical-industrien at guld bruges oftere og oftere, og det får prisen til at stige betragteligt.
- Usikkerhed på de finansielle markeder. En investeringsportefølje – uanset om dens ejermand er en privat investor eller en pensionsfond – er som regel et miks af forskellige værdipapirer og råvarer, som til sammen skaber et positivt afkast selvom markedet rykker sig lidt frem og tilbage. Når aktier og obligationer falder eller stagnerer, er tendensen at disse porteføljer søger mod ’sikker havn’ og investerer i råvarer med fast efterspørgsel. Det kan for eksempel være guld eller platin, som er meget værdifulde og efterspurgte metaller.
- Kraftigt stigende aktiekurser får som regel guldpriserne til at falde, da guldinvestorer som regel ikke er særlig loyale mod deres investering, og ikke tøver med at sælge hvis afkastet er højere i andre typer papirer. Dog falder guldpriserne kun ganske sjældent, da der uanset ’temperaturen’ på finansmarkederne som regel er en efterspørgsel efter sikre investeringer.
- Mange tror fejlagtigt at guld primært bruges til smykker og andre pyntegenstande, vi kan se med det blotte øje. Gulds høje elektriske ledeevne benyttes i næsten alle elektroniske apparater, og det er snarere her, årsagen til de store stigninger i guldpriserne skal findes. Truslen er at hvis industrien pludselig finder et materiale der leder bedre end guld, vil en stor del af efterspørgslen falde meget pludselig – og få guldprisen til at falde.
Konklusionen er altså at guldprisen i korte træk reguleres af udbud og efterspørgsel. Når man har det på plads, kan man så begynde at analysere og vurdere, hvordan prisen på guld forhåbentlig arter sig i fremtiden. Og for guldinvestorerne er resultatet meget positivt; det ser ikke ud til at mobiltelefon- og computerindustrien finder et alternativ til guld som elektrisk leder lige foreløbig, og i takt med at BRICS-landene udvikles i lynets hast, vil efterspørgslen efter enheder indeholdende guld derfor udelukkende stige. Hvor mange procent det er realistisk at sigte efter er svært at sige, men en fordobling over fem-ti år er nok ikke usandsynlig, de ustabile finansmarkeder taget i betragtning.
Hvordan vurderes guldpriserne?
Fuldstændig rent guld findes normalt ikke i fri handel, da man aldrig kan sikre sig at guldet er 100% kemisk rent. I stedet opererer man med en række legeringer af finguld og legeringsmaterialer, som bliver tildelt en karat-værdi, svarende til indholdet af finguld i legeringen. 24 karat guld er 99,9% finguld og et utrolig blødt materiale som nærmest ikke kan bruges til andet end guldbarrer, mens legeringer med 8, 14 og 18 karat guld er meget almindelige i smykkeproduktion blandt andet. Jo højere karat-tal dit guld har, jo mere kan du få for det – guldpriserne regnes ud fra en pris per gram finguld, og afhængig af dit gulds legeringsfinhed, beregnes derudfra en pris på guldet.